Elever



Hvis du er en af de heldige elever, der skal på GenIN forløb,
kan du godt glæde dig. 

Over i alt 7 dage får du sammen med din klasse en helt anderledes undervisning, uden bøger og lektier som normalt. Med masser af oplevelser, fællesskab og konkurrencer. Og med mange nye ideer som resultat. Der kan forandre dig og din klasse, din by, og områder i og omkring den, samt noget af den verden du lever i. 

Det er faktisk det det hele handler om på GenIN skolen, at finde nye anderledes ideer sammen med andre. Det bliver sjovt. Det bliver spændende. Og det kommer til at give dig og mange andre en masse fede nye brugbare resultater. 

Du får ingen bøger, men kobles på en digital platform, der minder lidt om facebook på nogen måder. Men også er helt speciel.

På denne platform, der hedder "Vi Elsker Ideer" (www.vielskerideer.dk), skal du nemlig sammen med dine klassekammerater udvikle helt nye ideer for dig selv og din klasse, for din skole, for virksomheder og områder hvor du bor, for organisationer som Red Barnet og for politikere og samfundsudvikling.

En eller flere af dine lærere får mulighed for at komme med. Ikke fordi de her skal undervise dig, men fordi de også skal have mulighed for at være med, når deres elever udvikler helt nye ting.